Prisen var lavere. Kaffepakken var også mindre.

Den lille kaffepakke har et muntert prisskilt. Den store pakke ved siden af har først og fremmest meget mere kaffe.

»Den her er billigere,« siger en kunde med den lille pakke i hænderne.

Hendes ven kigger på den nederste linje på hyldeforkanten. Så ser han igen på de to pakker. De stiller kurven fra sig et øjeblik.

Jeg er Rafael, jeres redaktør for hverdagsøkonomi. Jeg har så mange knapper på maven, at jeg kunne tilbringe hele eftermiddagen her. Alligevel begynder sammenligningen med noget enklere: Taler vi overhovedet om den samme mængde?

To priser, to forskellige spørgsmål

I denne butiksscene koster den lille pakke mindre ved kassen. Pr. kilo viser den store sig derimod at være billigere. Ingen har læst forkert. De to prislinjer besvarer bare forskellige spørgsmål.

EU’s officielle forklaring om enhedspriser^{Kilde 3*} beskriver, hvorfor en pris pr. måleenhed gør det lettere at sammenligne pakker. Med kaffe kan man for eksempel sammenligne prisen for den samme mængde i kilo.

Det er en tanke, jeg godt kan lide. Den lille pakke behøver ikke at vokse. De to priser skal bare ligge ved siden af hinanden på den samme regnestok.

Det iøjnefaldende skilt får nu selskab af en mindre iøjnefaldende linje. Det giver en mere brugbar samtale end bare at spørge: Hvilket tal er lavest?

Den største pakke vinder ikke automatisk

Vennen peger på kiloprisen.

»Så den store?«

Kunden tænker sig om. Derhjemme drikker de som regel noget andet. Denne kaffe er til nogle få besøg af en, der gerne vil have en kop.

Nu dukker der et tredje spørgsmål op ved siden af de to priser: Hvor meget får de egentlig brugt?

Jeg kan omregne prisen. Jeg kan ikke se på de her mennesker, hvor meget kaffe der senere kommer gennem deres køkken. Og en lav kilopris gør ikke det beløb, der skal betales i dag, mindre.

Det kan derfor sagtens ske, at de forstår sammenligningen og alligevel vælger den lille pakke. Det behøver ikke at være en regnefejl. Måske passer en mindre mængde bedre til deres forbrug eller til det, de vil bruge lige nu.

En god sammenligning må også gerne ende med et andet valg end den laveste enhedspris.

En lille regel, der hjælper

Mit forslag er at kigge bevidst på måleenheden, når to sammenlignelige pakker står ved siden af hinanden. Er prisen på begge angivet pr. kilo, pr. liter eller pr. styk? Først da giver sammenligningen mening. Smag, sammensætning og det, man vil bruge produktet til, tæller selvfølgelig også med.

Den samme europæiske vejledning^{Kilde 3*} gør også opmærksom på undtagelser. Ikke alle produkter eller prisskilte følger helt det samme mønster. Dette er en generel sammenligning, ikke en vurdering af en bestemt butik eller et aktuelt tilbud.

Ved vores kaffehylde ender den lille pakke til sidst i kurven.

Nu har kunden dog en anden sætning til at forklare sit valg.

»Ikke den billigste kaffe pr. kilo. Men den mængde, jeg ledte efter.«

Det lyder noget mere klart. Kurven behøver ikke at blive større af den grund.

Jeg slukker lommeregneren igen. Foreløbig. Lidt længere henne ved teen står der æsker med overraskende forskelligt antal tebreve.

Mine knapper har fået færten af en ny undersøgelse.